
Vi besøgte beduinlandsbyen Wadi Rum i Jordan 2012. Der er nogle meget flotte klipper, heriblandt Jordans næsthøjeste bjerg Jebel Rum på 1.734 meter . Stedet har været beboet i århundreder. De nuværende beduiner lever mest af at agere vejvisere for turisterne. Her ses tre af børnene, der spiller fodbold i ørkenen, mens bjergene kaster lange skygger.