Sierra Leone 2013

Baggrund

Efter at vores søn Tobias fik et frivillig-job på Masanga-projektet i Sierra Leone, fik vi den idé at besøge ham. Vores anden søn Thor og hans kæreste Heidi var med på idéen, og vi fik arrangeret en tur via London med ankomst Lungi lufthavn den 9. november 2013 og afrejse den 22. november 2013. Tobias tog imod os i lufthavnen og fungerede som vores guide, indtil han forlod os den 19. november for at tage tilbage til projektet.

Lidt om landet

Sierra Leone  Sierra Leone ligger i Vestafrika ud til Atlanterhavet med Guinea og Liberia som nærmeste naboer. Det er på 71,740 km2 (Danmark 43,094 km2). Befolkningen er på ca. 6 mill. Vi oplevede landet som et land, der var ret let at rejse rundt i, og folk var venlige og hjælpsomme. Vi har hørt og læst, at der kan forekomme en del tyverier m.m. i hovedstaden Freetown og de større byer, men også at man generelt kan føle sig ganske tryg ude i landet. Vi oplevede ingen ubehageligheder af nogen art, tværtimod.

SL-2013-144

Ifølge statistikken er Sierra Leone ét af verdens fattigste lande, og man kan også ved selvsyn konstatere, at folk bor ret simpelt og ikke har mange midler. Priserne på lokale varer er meget lave efter hvad vi er vant til hjemmefra. Et friskbagt brød koster således under 50 øre. Derimod er priserne på importerede varer ofte næsten så høje som hos os. Der forekommer en del smitsomme sygdomme i landet, bl.a. malaria, og man skal naturligvis tage sine forholdsregler med hensyn til mad og hygiejne m.m. Vi havde fået de anbefalede vaccinationer og tog malaria-medicin, og vi var heldige at undgå sygdomme.

(Senere tilføjelse: Efter at vi var i SL i 2013, kom Ebola-epidemien i 2014-15.  Her døde over 3.000 i SL, og yderligere mange døde af andre sygdomme, fx malaria, fordi hospitaler og klinikker var lukkede. Herudover blev landet sat alvorligt tilbage i udvikling, da fx alle skoler var lukkede. I 2020 blev landet, som alle andre lande, ramt af Coronaen-pandemien. Det gør ekstra ondt på et land uden mange økonomiske ressourcer).

SL-2013-248a

Der var under vores rejse formodentlig mellem 30-35 grader midt på dagen og nok ned til 25 grader om natten. Vi oplevende enkelte heftige tordenbyger under rejsen, men fortrinsvis om natten. På grund af den høje luftfugtighed kan varmen føles trykkende. Regntiden varer fra maj til oktober-november, og da kan det efter sigende være vanskeligt at bevæge sig rundt i landet. I tørtiden kan der til tider være meget varmt.

Man kan ikke sige, at Sierra Leone er overrendt af turister. Der kommer få tusinde om året. Det er ellers et fredeligt og smukt land, som er inde i en stabil udvikling efter borgerkrigen, der sluttede for godt 15 år siden.

Turen

Efter ankomst om aftenen den 9/11 og en overnatning på Lungi Airport Hotel (udmærket hotel, men dyrt efter SL forhold), fik vi et lift med en projektbil via Freetown til Masanga, der ligger ikke så langt fra Makeni cirka midt i Sierra Leone.

I Masanga blev vi indkvarteret på Masanga-projektets hostel. De frivillige (pt fra Danmark og Storbritannien) driver hostel’et ud fra fortrinsvis egne midler, og vi takker mange gange for gæstfriheden, idet vi lånte et par værelser, mens de rykkede lidt sammen.

1454668

Vi boede to nætter i Masanga, hvor vi gik ture i landsbyen og den omliggende jungle. Derefter tog vi motorcykel-taxi’er ind til Makeni. Her boede vi på MJ’s Motel, som er ganske udmærket.

1470396_10201119955257881_1824064015_n

SL-2013-045red

Herefter tog vi til Rogbonko Village Resort. Vi kørte med motorcykeltaxi’er, for landsbyen ligger så langt ude ad dårlige veje, at der kun er adgang pr. motorcykel eller firehjulstrækker. To hytter i udkanten af landsbyen er opført med støtte fra datteren af en udvandret leoner, for at turister/gæster kan opleve livet i en afrikansk landsby.

SL-2013-093

SL-2013-102

SL-2013-116

Efter vores oplevelse fungerer konceptet aldeles udmærket. Vi oplevede et par dage uden elektricitet, rindende vand, telefonforbindelse m.m. Landsbybeboerne lavede mad og hentede vand til os, og vi følte os meget velkomne i landsbyen, hvor vi kunne gå frit rundt og følge beboernes hverdag i landsbyen og i marken. Især børnene var meget ivrige for at snakke med os.

1456677_10201119957377934_1345976722_n (1)   1471318_10201119957697942_841170684_n  1477717_10201119960818020_26847109_n

Med motorcykel-taxier tog vi fra Rogbonko ind til Magburaka, hvor vi skiftede til en stor taxi, som tog os til River no. 2. Det var dog ikke uden problemer, for de sidste ca. 10 kilometer foregik ad en vej, som i realiteten kun var farbar for 4-hjulstrækkere og motorcykler, og vi kørte altså i en ”normal” taxi. Det lykkedes med nød og næppe at nå frem til River no. 2.

1475838_10201119954817870_1644112308_n

1450204_10201119962818070_1128746109_n

River no. 2 – samfundet er et andet ”eco-turism”-koncepter, idet landsbyen driver et bungalow-kompleks ved stranden, hvor turister og dags-besøgende fra Freetown kan komme og slappe af ved den vidunderlige strand. Fiskeri foregår fra lange pirog-både, primært om natten, og kvinderne sælger fiskene om dagen. Bag kysten er der lave, frodigt bevoksede bjerge. Her boede vi, indtil vi skulle hjem.

SL-2013 173

554088_10201119962058051_809724326_n

1426350_10201119962978074_2146644209_n

1468720_10201119961858046_1923992826_n

Da fødevaregiganten Mars i begyndelsen af 80’erne søgte den smukkeste location til reklamekampagnen for Bounty-chokolade “A taste of Paradise” endte en global research på stranden River Number 2, og her blev reklamefilmene optaget. De kørte i biograferne i nogle år dengang.

Selv det smukkeste sted må man forlade en dag. Den eneste vej til lufthavnen gik via Freetown, og vi oplevede således et par timers trafik-mylder i den osende og myldrende storby, før vi via en færge nåede frem til lufthavns-hotellet igen.

Fuglekigning

Jeg brugte nogle timer indimellem til at gå ture i junglen og dyrkede områder omkring de tre landsbyer vi besøgte, og en liste over de iagttagne fuglearter kan ses nedenfor

Listen er præget af, at de steder vi besøgte, var fortrinsvis skov/regnskov samt ekstensivt drevne landbrugsområder. Vi besøgte således stort set ikke vådområder og savanne. For en del af de vanskeligt bestemmelige arter var tiden en begrænsende faktor for, hvor mange der blev bestemt, ligesom mere erfaring med stemmer også kunne have givet flere arter. En del flyvende rovfugle måtte efterlades ubestemte, blandt andet fordi det ikke var så ligetil at stoppe undervejs. Flere forholdsvis almindelige – ifølge litteraturen – fik jeg ikke set. Med andre ord ville mere tid og besøg på flere lokaliteter have givet endnu flere arter.

Pink-backed Pelican (Pelecanus rufescens). En overflyvende under færgeturen fra Lungi til Freetown.

Cattle Egret (Bubulcus ibis) Kohejre. Set ved Lungi, River2 og set fra vejen mange steder.

Western Reef Heron (Egretta gularis). 3-5 af den blågrå form set dagligt ved River2.

Grey Heron (Ardea cinerea) Fiskehejre. 1-2 ved River2.

Osprey (Pandion haliaetus) Fiskeørn. 1-2 ved River2.

Black Kite (Milvus migrans) Sort Glente. Set mange steder, især ved byer og ved kysten.

Hooded Vulture (Necrosyrtes monachus) Hættegrib. Set ved byer (mange i Makeni) og ved kysten.

 African Harrier Hawk (Polyboroides typus). Iagttaget ved Masanga og River2 med flere ex. hvert sted.

 Shikra (Accipiter badius). Enkelte set undervejs.

 Black Sparrowhawk (Accipiter melanoleucus) . Et ex. set på vej fra Lungi til færgen.

 Lizard Buzzard (Kaupifalco monogrammicus). Set ved Masanga og River 2 med enkelte ex. (foto).

SL-2013-263

Peregrine Falcon (Falco peregrinus) Vandrefalk. 1 ad. overflyvende ved Lungi.

Common Ringed Plover (Charadrius hiaticula) Stor Præstekrave. Set ved færgeanløb ved Freetown.

Grey Plover (Pluvialis squatarola) Strandhjejle. 1-2 ved færgeanløb ved Freetown samt 1 ved River2.

Sanderling (Calidris alba) Sandløber. 5-8 ex. ved River2.

Whimbrel (Numenius phaeopus) Lille Regnspove . 2 ved færgeanløb ved Freetown samt 12-15 ved River2.

Common Redshank (Tringa totanus) Rødben. 2 ved færgeanløb ved Freetown.

Marsh Sandpiper (Tringa stagnatilis) Damklire. 1 ved færgeanløb ved Freetown.

Common Greenshank (Tringa nebularia) Hvidklire. Enkelte ved færgeanløb ved Freetown og ved River2.

Wood Sandpiper (Tringa glareola) Tinksmed. 1 ved færgeanløb ved Freetown .

Common Sandpiper (Actitis hypoleucos) Mudderklire. Ca. 20 ved River2.

Ruddy Turnstone (Arenaria interpres) Stenvender . En lille flok set flyvende fra færgen Lungi – Freetown.

Royal Tern (Sterna maxima) Kongeterne. Mellem 100 og 300 rastede hver dag ved River2, og fuglene sås også over havet (foto).

1469798_10201119964778119_1493196130_n

Blue-spotted Wood Dove (Turtur afer). En køn lille due af Sørgedue-typen, som sås med enkelte ex. ved Masanga og River2.

Red-eyed Dove (Streptopelia semitorquata). Ret almindelig på alle træbevoksede steder. Mørk og Tyrkerdue-lignende. Høres meget.

Vinaceous Dove (Streptopelia vinacea). Enkelte set ved Lungi og Masanga.

Laughing Dove (Streptopelia senegalensis) . Set ved Lungi.

Great Blue Turaco (Corythaeola cristata). En stor og flot fugl, der holder til i trækronerne, ofte i småflokke. Set ved Masanga og River2. Kaldes Peacock (påfugl) af nogle af Masanga-folkene.

Western Grey Plantain-eater (Crinifer piscator). En enkelt set ved Lungi.

Yellowbill (Ceuthmochares aereus). En enkelt set ved River2.

Senegal Coucal (Centropus senegalensis). Iagttaget ved Lungi og River2. Desuden fløj et ex. mod bilruden på turen fra Magburaka til River2.

Long-tailed Nightjar (Caprimulgus climacurus). Et trafikdræbt ex. ved River2.

African Palm Swift (Cypsiurus parvus). Meget udbredt og talrig.

Pallid Swift (Apus pallidus) Gråsejler. Set med adskillige ex. ved Lungi og River2.

Common Swift (Apus apus) Mursejler. Set med adskillige ex. ved Lungi og River2.

Little Swift (Apus affinis) Lille Sejler. Set med adskillige ex. ved Lungi, Makeni og River2.

Blue-breasted Kingfisher (Halcyon malimbica). En enkelt set ved Masanga. (foto).

SL-2013-255

Woodland Kingfisher (Halcyon senegalensis). En enkelt set ved Rogbonko.

Shining-blue Kingfisher (Alcedo quadribrachys). Set med enkelte ex. ved flodture med kano/båd ved Rogbonko og River2.

Grey-headed Kingfisher (Halcyon leucocephala). 1 set ved Lungi.

White-throated Bee-eater (Merops albicollis). Set med en del eksemplarer ved Masanga, Rog-bonko og River2. Skulle efter sigende forekomme meget årstidsbestemt (foto).

SL-145240

European Bee-eater (Merops apiaster) Biæder. Enkelte set ved Masanga.

Blue-bellied Roller (Coracias cyanogaster). En enkelt set fra motorcykel ved Rogbonko.

African Pied Hornbill (Tockus fasciatus). Set enkeltvis og i småflokke ved Masanga og River2. Larmer meget (foto).

SL-2013-76

Yellow-casqued Hornbill (Ceratogymna elata). 2 ex. af denne store, smukke art set ved River2.

Yellow-rumped Tinkerbird (Pogoniulus bilineatus). Ivrigt syngende ved Masanga.

Yellow-spotted Barbet (Buccanodon duchaillui). Hørt ved Masanga og River2. Disse barbet-arter synger ivrigt deres ensformige sang, men de er meget svære at få øje på oppe i løvet.

Rock Martin (Hirundo fuligula) Bleg Klippesvale. Enkelte fugle set i Makeni. Den lokale race er ret mørk.

Fanti Saw-wing (Psalidoprocne obscura). Set med adskillige ex. ved River2, hvor de fouragerede i skovkanterne langs vejene sammen med andre svalearter. En helt sort, lille svale (foto).

SL-2013-335

Square-tailed Saw-wing (Psalidoprocne nitens). Set med flere ex. ved River2.

Lesser Striped Swallow (Cecropis abyssinica). Set med flere ex. ved River2.

Barn Swallow (Hirundo rustica) Landsvale. Ret almindelig ved Masanga og River2.

Tree Pipit (Anthus trivialis) Skovpiber. En enkelt ved River2.

Plain Greenbul (Andropadus curvirostris). Enkelte set ved River2.

Golden Greenbul (Calyptocichla serina). Enkelte set ved Masanga og River2. Jeg så mange greenbuls, men der er mange arter, og de er svære at bestemme i felten.

Slender-billet Greenbul (Andropadus gracilirostris). Et par stykker set ved River2.

Common Bulbul (Pycnonotus barbatus). Småflokke ved Lungi, Makeni og River2.

Western Nicator (Nicator chloris). Set med 1 ex. ved hhv. Masanga og River2.

White-crowned Robin-Chat (Cossypha albicapilla). Denne smukke art sås ved Lungi den første morgen på turen.

Grey Longbill (Macrosphenus concolor). En enkelt set ved River2.

Red-faced Cisticola (Cisticola erythrops). Den eneste art af de svære cisticolaer, som det lykkedes mig at identificere. Ved River2.

European Pied Flycatcher (Ficedula hypoleuca) Broget Fluesnapper. Et kært gensyn ved Rogbonko. Jagede fra en gren, der hang ud over floden.

Chestnut Wattle-eye (Dyaphorophyia castanea). En han af racen hormophora set ved River2.

(White-necked Picathartes (Picathartes gymno-cephalus). Jeg lavede en aftale med en guide, som sagde, at man kunne se dem om dagen. Efter en lang og strabadserende tur op ad et bjerg kom vi frem til stedet, hvor de skulle være, men der var ingen! Dog så vi deres bysvalerede-lignende reder ved et klippefremspring. Ifølge forskellige kilder skulle det være bedst at se dem i skumringen, hvor de samles ved ynglepladsen, men jeg havde ikke lyst til kravle rundt på alge-glatte klipper i mørke (foto).

7048_10201119965738143_1529268984_n

Scarlet-chested Sunbird (Chalcomitra senega-lensis). Set ved River2.

Collared Sunbird (Hedydipna collaris). Set ved River2.

Olive Sunbird (Cyanomitra olivacea). Set ved River2.

Variable Sunbird (Cinnyris venustus). Set ved Masanga og River2.

Splendid Sunbird (Cinnyris coccinigastrus). Set ved Masanga og River2.

Copper Sunbird (Cinnyris cupreus). Set ved Masanga og River2.

Common Fiscal (Lanius collaris). En enkelt af denne tornskade-art set ved River2.

African Golden Oriole (Oriolus auratus). Set ved Masanga ved flere lejligheder.

Fork-tailed Drongo (Dicrurus adsimilis). Set mange gange ved især Masanga og River2.

Pied Crow (Corvus albus) Broget Krage. Set mange steder ved veje og byer samt ved stranden.

Piapiac (Ptilostomus afer). En enkelt af denne lille kragefugl set ved Lungi.

Northern Grey-headed Sparrow (Passer griseus). Enkelte ved Lungi.

Red-vented Malimbe (Malimbus scutatus). En fin væverfugl. Set flere gange ved Masanga og River2. Redebyggende ved grisefarm i Masanga (foto).

1476282_10201119963778094_1806604063_n

Village Weaver (Ploceus cucullatus). Tilsyneladende har enhver landsby en koloni af disse væverfugle.

Maxwell’s Black Weaver (Ploceus albinucha). Set flere gange ved Masanga.

Viellot’s Black Weaver (Placeus nigerrimus). Et par stykker set ved River2.

Compact Weaver (Pachyphantes superciliosus). Set med enkelte ved River2.

Red-collared Widowbird (Euplectes ardens). En enkelt set mellem Masanga og Magburaka.

Bronze Mannikin (Lonchura cucullata). Set ved River2.

Togo Paradise Whydah (Vidua togoensis). En han af denne art med abnormt lang hale set ved Rogbonko.

Village Indigobird (Vidua chalybeata). Set et par gange ved Rogbonko.

Litteratur

Sierra Leone – the Bradt travel guide, 2nd edition, 2012. En glimrende guide, som giver stort set alle de oplysninger man har brug for. Giver også en god indføring i generelle forhold i landet.

Birds of Western Africa, 2004. Udmærket guide til fuglene. Illustrationer, den korte tekst og udbredelseskort bringes samlet, hvilket gør opslag let.

Kurt Prentows hjemmeside